Velkommen til denne velbeliggende erhvervsejerlejlighed på Øster Voldgade 32, kl. tv., 1350 København K.
Læs mere
Ejendommen er opført i 1800 og ligger centralt i det historiske København, nær Nyboder og Kastellet.
Ejerlejligheden er beliggende i højt kælderplan med vinduer ud mod gaden og er registreret til detailanvendelse, men kan, med en godkendelse fra Københavns Kommune, også anvendes til klinik, kontor, showroom eller studio.
Arealet udgør 82 m² og fremstår nyistandsat med gennemgående lyse overflader, fritlagte bjælker og enkle materialevalg. Indretningen består af et åbent og fleksibelt lokale med flere vinduer mod gaden, der bidrager med et naturligt lysindfald. I forlængelse heraf findes et mindre køkkenområde med vaskemaskine, opvaskemaskine og integreret kogeplade, samt et tilstødende toiletrum . Fra gaden er der direkte indgang til ejerlejligheden via egen trappe, der leder ind i det forreste af de to rum.
Ejendommen er beliggende i et roligt og atmosfærefyldt kvarter med kort afstand til Østerport Station, Metro og grønne områder som Østre Anlæg, Kastellet og Botanisk Have. Området er præget af historiske ejendomme, kulturinstitutioner og boligmiljø.
Hvis ejendommen har fanget din interesse, så kig nærmere på billederne og den virtuelle fremvisning, og kontakt os gerne for en uforpligtende dialog eller en fremvisning.