Til afståelse - Kontor / Detail / Café

500.000 kr. / 291.748 kr. p.a. ekskl. moms

Havnegade 55, kl., 1058 København K

Virtuel Fremvisning


 

Plantegning


 

Beskrivelse

Drømmer I om kontor, butik eller måske en café i et af de mest livlige områder i City? Så er dette store lyse lejemål lige noget for jer.

Lejemålet ligger i den smukke ejendom på hjørnet af Havnegade og Nyhavn, lige ved cykelbroen over til Christianshavn, Broens Gadekøkken og vejen mod Papirøen, Operaen og Reffen.

Lejemålet er i alt 360 m 2 og er beliggende i den høje lyse kælder, hvorfra der er et godt lysindfald fra adskillige store vinduespartier og hele 3 adgangsdøre til. Facaden strækker sig over mere end 40 meter, og der er mulighed for at sætte folie op, efter nærmere aftale. Her kan I ikke undgå at blive bemærket af de mange turister og københavnere der færdes i området.

Det attraktive ved afståelsen er ubetinget den meget lave leje, som er aftalt i kontrakten. Her har I altså mulighed for at sikre jer et lejemål på meget favorable vilkår, mod blot en lille afståelsessum.

I overtager lokalerne rå og i den stand, som de senest blev efterladt efter cykeludlejningsvirksomhed.
Udlejer bidrager dog til et løft af toiletter og evt. også tekøkken efter nærmere aftale. Den resterende del af indretningen står I selv for, men her er virkelig potentiale til at skabe noget helt unikt.

Måske kan man søge inspiration i Havnemiljøet og ejendommens historie?

Ejendommen er opført i 1874 og bærer navnet Navigatørernes Hus hvilket faktisk stammer fra ejeren, der overtog ejendommen i 1920, og forsat ejer ejendommen i dag. Det er nemlig den selvejende institution af samme navn, Navigatørernes hus, hvis bestyrelse og repræsentantskab vælges af Danmarks Skibsførerforening og Dansk Styrmandsforening. Ejendommen bærer faktisk dels sin historie i arkitekturen, hvilket navnlig kan ses på kuplen, der er formet som en dykkerklokke.

Ejendommen og dermed lejemålet er centralt beliggende mellem populære restauranter, vinbarer, specialforretninger og turistattraktioner hvilket sikrer en konstant strøm af mennesker omkring lejemålet.

Der er offentlig parkering i området, men de fleste færdes på cykel eller til fods. Der er endvidere kun 600 meter til Kongens Nytorv, hvor alle Københavns metrolinjer krydser.

Hvis lejemålet har fanget jeres interesse, så kig nærmere på billederne, og kontakt os gerne for en uforpligtende dialog eller en fremvisning.

Information

Areal:

360 m²

Afståelsessum:

500.000 kr.

Leje pr. måned:

24.312 pr. måned, ekskl. moms

Aconto forbrug pr. måned:

3.000 pr. måned, ekskl. moms

Driftsudgifter:

Inkl. i lejen.

Anvendelse:

Kontor / Detail / Café

Energimærke:

C

  

 

Kontakt


Tlf.: +45 20 64 39 06
Email: sf@falcherhverv.dk

Falkonergårdsvej 1, 1959 Frederiksberg C
Tlf.: +45 20 64 39 06
Email: kontakt@falcherhverv.dk
CVR. 44 87 17 18

Compare listings

Compare
Search
Price Range From To
Other Features