I en tid hvor bymiljøer i hele landet gennemgår forandringer for at blive mere inspirerende og bæredygtige, er initiativer som forsøgsordningen med Frie Bymidter i Danmark helt afgørende. Falch Erhverv hylder initiativet, som kan være et vigtigt skridt mod at skabe mere fleksible rammer for bymidterne, til glæde for både lokale erhvervsdrivende og lokalbefolkningen.
Forsøgsordningen med Frie Bymidter, som er vedtaget af Folketinget og som trådte i kraft i juli 2024, har til formål at teste, hvordan traditionelle bymiljøer kan omdannes til mere åbne og tilgængelige områder og samtidig kombinere offentlige aktiviteter, med en mulighed for at private aktører kan byde ind på koncepter, der fremmer udviklingen.
Hos Falch Erhverv ser vi initiativet som en mulighed for at transformere byrum til mere levende områder. I mange år har gamle og rigide lokalplaner sat en stopper for nye koncepter der er opstået, fordi detail- og servicebranchen er nødt til at forny sig, særligt som følge af øget pres fra internethandel. Med initiativet håber Falch Erhverv, at de første frø er sået i forhold til en lempelse af de mange forældede lokalplaner.
Indtil videre deltager 14 kommuner i initiativet, og desværre er ingen af dem beliggende i vores primære markedsområde, men hos Falch Erhverv håber vi på, at flere kommuner føjes til listen, og at der kommer yderligere opmærksomhed omkring ordningen.
Det er vigtigt at vi hylder, når det offentlige lytter og åbner op for mulighederne for udvikling, da det gavner både lokalmiljøerne og det lokale erhvervsliv.
30.09.2024, Steffen Falch, Erhvervsmægler, Falch Erhverv
Læs mere
Please enter your username or email address. You will receive a link to create a new password via email.